V5-3 / 4. løb

A-chancer: 5-6 B-chancer: 1-11-10-7-9-12 C-chancer: 4-8-2-3

5 Black Magic. Vandt i lørdags på Fyn en fin sejr, og fik noteret tiden 17,3 2140 meter autostart. Indledte løbet fra start i fjerde par indvendigt, men kunne overtage spidsen efter 500 meter, og via et jævnt 17 tempo kunne den ind på opløbet forsvinde væk til en overlegen sejr på seks længder foran Concorde Flamingo. Og Black Magic så virkeligt lækker og klar ud på dagen. I sin forrige start var den fjerde i godt felt med flere gode heste. Sad som en af de sidste heste nede i feltet i sjette par udvendigt, og via en stærk afslutning de sidste 500 meter var Black Magic fjerde i en tæt afgørelse. Er efter de sidste to starter et naturligt vindertip i et åbent løb.

6 Cabo Suroeste. Vandt sin forrige start i Skive efter et løb i ryg på den førende Daisy H J. Tempoet var højt undervejs, og kunne via det ”open strech” ind på opløbet gå forbi til en kort men sikker sejr. Og satte klart en ny rekord tidsmæssigt. I sin forrige start sad den et stykke tilbage i feltet, og med en omgang til mål i tredje par udvendigt. Rundt sidste sving kom Cabo Suroeste i et stærkt angreb, men kort efter fik den en galop, og det lignede en topplacering der røg der i et stærkt felt. Skal på sin topform være en god chance i dette her felt. Og skal afgjort med på V5 kuponen.

1 Dolce Gabbana. Gik for fem starter siden et topløb i Århus, hvor den efter et løb i dødens spor måtte nøjes med en andenplads kort slået af Diablo Bork. Har starterne efter ikke kunne leve op til det gode løb. I sin sidste start på Fyn sad den fra sit tillæg langt nede i feltet i syvende par indvendigt. Angreb med 600-700 meter til mål, men kunne ikke rigtigt tage meter ind i den hastige afslutning, og endte lige udenfor pengene. Er en bedre hest end sin resultatrække, og fra et godt spor 1 skal den regnes tidligt i dette løb. Kommer med på mit V5 forslag.

11 Campari D. I sin forrige start sad den i fjerde par indvendigt fra start, hvor løbet blev indledt i 10 tempo de første 500 meter. Bent Svendsen fik snart hullet med 800 meter til mål. Og i bedste slalomstil rundt sidste sving kunne den via stærk afslutning tage en klart godkendt andenplads bag Come On Party. I sin sidste start i Ålborg var den ude i et godt felt. Fra anden række bag startbilen endte den nede i fjedre/femte par indvendigt. Fik hullet rundt sidste sving, men holdt mest farten i opløbet til en sjetteplads. Synes dog her i dette løb, at Campari D ikke kan afskrives fra sejr trods anden række bag startbilen. Og kommer med på mit V5 forslag.

10 Bandit P L. Er pt. ikke i samme gode form som i sidste sæson, men omvendt er modstanden i dagens løb ikke større end den trods anden række bag startbilen kan løbe med helt frem i løbet. Og gik da to godkendte løb for dagens kusk i marts/april måned Timmy Ruusuviita, som tit kører ret offensive løb. I sin sidste start sad den med en omgang til mål fjerde par udvendigt. Forsøgte angreb rundt sidste sving, men mistede med det samme pusten, og var klart sidste hest i mål. Må næsten have været syg på dagen. I sin forrige start sad den i tredje par indvendigt, og fra den position fik den aldrig angrebsplads i opløbet. Formen er lidt dunkel, men jeg synes den er en bedre hest end resultatrækken. Dog ser jeg mest Bandit P L som pladschance i dette her løb.

7 Katy Perry har været meget ustabil i sine tre første starter for Knud Mønster. I sin sidste start var den endelig fejlfri. I løbet sad den langt nede i feltet i sjette par indvendigt. Endte udplaceret og viste ikke den store fart i opløbet. Men positivt med et fejlfrit løb, og er ikke helt væk i et åbent løb. Og 9 Allineedislove har løbet med en præmie i gode felter, og går i dette her løb lidt ned i modstand i forhold til dens sidste starter. 12 Charming Magic kommer tilbage til væddeløbene efter en løbspause siden starten af februar måned, og fra startspor 12 søger den en præmie i dette her løb.