V5-1 / 2. løb

A-chancer: 5-6-10-8 B-chancer: 1-7-3-4 C-chancer: 2-12-11-9

5 Jelmer Boshoeve. Efter to sejre i træk i meget billig konkurrence, først på Lunden og derefter i Skive, så mødte den anderledes hårdere modstand i sin tredje start på Fyn. Der var heste som Erik Clausen og Eddie Cook m.fl. Fra anden række bag bilen endte den i tredje par udvendigt. Den position forlod Birger Jørgensen med 1100 meter til mål og endte udvendigt på den førende Erik Clausen. Den forsvandt kort efter fra feltet, og Jelmer Boshoeve kunne ikke være med i den hastigste afslutning, og tabte pusten til sidst i løbet, og måtte nøjes med en femteplads. Løbet blev ikke kørt til dens fordel, og jeg forventer en bedre præstation i dette her løb. Får mit forsigtige vindertip i løbet.

6 Ever So Clever. I sin debut fejlede den fra start, og sad langt tilbage i feltet, og fik et løb i kroppen. I sin anden start for Knud Mønster fejlede den i føring ind i første sving, men blev hurtigt sat i trav, og fik positionen tredje par udvendigt. Søgte kort efter ned i inderbanen i femte par. Tempoet var roligt undervejs, og Ever So Clever kunne ikke tage meter ind i den hastige afslutning. I sin tredje start kunne den vinde en flot sejr i Ålborg, som gav den 15.000 kroner i førstepræmie, som gør at den lige kommer en klasse op i modstand. Indledte løbet i tredje par indvendigt, men med 1200 meter til mål gik frem udvendigt til den førende Equsana, da tempoet var langsomt med 20.6 tempo de første 1000 meter. Afslutningen blev et speedopgør imellem de to heste, og på de sidste meter kunne Ever So Clever gå forbi til en sejr efter en flot præstation. Selvom den nu er kommet en klasse op i modstand, så skal den absolut på den sidste præstation med på V5 kuponen.

10 Calvin Ice. Bøje Laursen har virkeligt gjort et flot arbejde med Calvin Ice som han har haft siden marts måned. I deres første start sammen galopperede den i føring ind første sving, da Bøje nok satsede for meget på at holde føringen fra den udvendige hest. Starten efter var den lynhurtig fra start fra sit tillæg og sad hurtigt i spidsen ud af første sving. Derfra styrede den enhver meter af løbet selvom Errakis kom tæt på til sidst, så var der ikke aldrig tvivl om sejren. Og kunne vinde på en imponerende tid 15,9 2020 meter snorestart. I sin sidste start fik den endnu en sejr, og kunne trods spor 8 tage spidsen ud af første sving fra Chad The Flash, og derfra kunne den vinde en stensikker sejr foran en godt afsluttede Euro Girl Gardenia. Skal afgjort med på V5 kuponen trods anden række bag startbilen. Fra et bedre startspor, så havde den også fået mit vindertip i løbet.

8 Equsana. I den første start galopperede Equsana direkte fra start, men leverede en fin ophentning i løbet. Fik desværre en ny kort galop på med 500 meter til mål, men kunne da alligevel tage en godkendt tredjeplads. I sin anden start var den ude i et hårdt selskab i et 3 års hoppeløb, hvor den endte anden til Exit To Heaven. Sad med en omgang til mål i fjerde par indvendigt, og rundt sidste sving fik den hullet, og via en stærk afslutning kunne den tage andenpladsen i løbet. I sin sidste start tog den føringen i løbet, og fik held til at dæmpe tempoet markant, men måtte alligevel se sig slået kort før målstregen af Ever So Clever. Trods startspor 8, så finder Equsana vej til mit V5 forslag, da Gordon Dahl har staldens heste i topform for tiden.

1 Danger Gardenia. I sin forrige start var den tredje til vinderen Evita. Sad undervejs i forskellige positioner, men med en omgang til mål sad den i tredje par indvendigt. Rundt sidste sving søgte Kent Friborg længere frem indvendigt, og kunne akkurat tage en tredjeplads på dette på afstand af de to første heste i mål. Startede i lørdags på Fyens Væddeløbsbane, og der endte den syvende i mål og fik noteret tiden 17,2g 1640 meter autostart. Den galopperede kort efter 400-500 meter, da den sad indvendigt nede i feltet. Sad derefter som en af de sidste heste i feltet. Og var langt efter vinderen i mål Emoji i mål. Men de 3-4 første heste i mål var også rigtigt gode. Pladschance som bedst i dette her løb.

7 Euro Girl Gardenia. I sin forrige start leverede den en stærk afslutning, og endte anden i mål bag Calvin Ice. Sad med en omgang til mål i andet par udvendigt, og på den sidste langside søgte Martin Andreasen indvendigt, og med perfekt hul rundt sidste sving, så kunne den tage en godkendt andenplads. I starten efter i Skive var den uheldig at ende i dødens spor, og tempoet var højt fra starten. Ind på opløbet var alle heste trætte, men Euro Girl Gardenia holdt farten godkendt, og var ikke langt fra de bedste placeringer i løbet. Har i 11 starter ikke prøvet at vinde endnu, og jeg forventer heller ikke det sker i dette her løb. Men den er aktuel til en trioplacering/præmie.

3 Diamant Tinghøj. Viste fremgang i sin sidste start som anden til Errakis. Sad som sidste hest langt tilbage i feltet, men kunne på en god afslutning på lang afstand af Errakis tage en klart godkendt andenplads. Dog ikke i den stærkeste modstand. Har ikke vundet i 19 starter endnu, og jeg forventer heller ikke det sker i dag. Men fra et godt spor 3, så er den mest aktuel til den sidste trioplacering/præmie.

4 Alexsander Sensei. Stærk hest som kan tåle at bestille noget i sine løb. Men er ikke nogen udpræget vinderhest. Var dog godkendt anden til Volleyball i sit forrige løb. Og sin sidste start var den hurtig fra start, og førte løbet i 20 tempo de første 1000 meter. Med 500 meter til gik Master Of Disaster forbi denne, men Alexsander Sensei holdt sin fart, men kort efter hægtede den hjul med Blue Berry Avenue, og det endte med galop for begge heste. Kan være en pladschance i løbet, men jeg ser den mest som en præmiechance.