af Knud Lillegård



V5 forslag

V5-1: 7 Dino Silvåkra

V5-2: 2-3-6

V5-3: 1-7-3

V5-4: 7-8-4

V5-5: Alle 11 heste (9-6-8-7-4-11-10-5-1-2-3)

Pris: 297 kr.



V5-1, 2. løb, Start kl. 16.07


Hvis ikke V75-løbet den 28. december i Århus ’sidder i benene’ på 7 Dino Silvåkra, så får de andre meget svært ved at besejre den. Da leverede den en mægtig afslutning mod gode modstandere.


Chancevurdering

A-chancer: 7 B-chancer: 6-4-9 C-chancer: 8-10-5-1-2-3


7 Dino Silvåkra
viste god form allerede i forrige start. Da løb den i spidsen i et godt besat stayerløb på Fyn. Den fik tidligt gode Moliere frem i dødens, og denne slog Dino Silvåkra lige inden mål om tredjepladsen, hvor O’Sunday og Angel Of Mine var foran. Sidste start var så i et velbesat V75-løb i Århus. Da kørte Knud Mønster et afventende løb i femte par udvendigt. Opløbsspurten var meget fin til andenplads på 16,1a/1800 meter bag tyske Duglas, som førte hele vejen. Dino Silvåkra gik til slut forbi så gode heste som Cerveza og Benton Frisco, og den holdt Askepot Macoy bag sig hele opløbet ned. Knud Mønster sidder atter i sulkyen, og hvis vallakken kan løbe op til sidste start, så får de andre det meget svært.

6 Hiawatha River viste en toppræstation på Copenhagen Cup-dagen, hvor den førte hele vejen på 14,5a/2000 meter for Birger Jørgensen. Helt utroligt så har den slet ikke vundet siden, og den har ikke levet op til denne præstation. Jeg regner den dog stadig for en fin hest for dens klasse, og som hestene står placeret i dette løb, så er den min spidsfavorit, og måske kan den igen vinde i føringen?

4 Lilo D’Amour tog fra 18.8-2017 til 4.2-2017 ni sejre I træk i Århus! Siden har den 6-årige tyske hoppe så startet fem gange uden sejr, og hun har svært ved at finde tilbage til sejrsformen. Hun er stærk og reel, men har ofte lidt aktionsproblemer. Hun fik sidst et løb i kroppen efter løbspause. Da blev den kørt afventende i tredje par indvendigt og var ikke tom i mål, hvor en anden ’Århus-specialist’ Speedy Højlund sejrede.

9 Ceton Simoni var sidst ude i same løb som Dino Silvåkra, og hun viste same gode form som den anden Michael Lønborg-trænede hest. Hun sad i femte par indvendigt, fik først angrebsplads midt i opløbet og nåede ikke at gå tom i mål på sjettepladsen på 16,5a/1800 meter. Hun vil sikkert igen gå et godt løb, men det er usandsynligt, at hun kan klare staldkammeraten.



V5-2, 3. løb


Tre heste virker som noget bedre chancer end de andre: 2 Cinxia, 3 Falkens Nicke og 6 Django Cæser – alle heste i beviseligt god form og med fine udgangspositioner.


Chancevurdering

A-chancer: 2-3-6 B-chancer: 1-4-9-8-5 C-chancer: 7


2 Cinxia
vandt 28.12 en meget sikker sejr i Århus på 19,3/1800 meter. Da sad den undervejs i vinderhullet bag Brian Johnsson, som den meget sikkert slog ned gennem opløbet. Hun var langt fra tom i mål, og løbet blev afviklet i meget fin stil for hendes del. Hun har vist sig stabil med to sejre, to andenpladser og en galop i fem starter

3 Falkens Nicke er kommet meget sent i gang med karrieren, men debuten her i december måned som 6-års viste, at den svenske vallak nok skal nå et godt stykke op i klasserne. Da startede den godt fra startspor 12 bag startbilen, og blev med det samme sendt frem gennem feltet. Spidsen blev nået efter en forcering over 600 meter. Den åbnede 1000 meter på 1.18 og sejrede sikkert før Damble Flame.

6 Django Cæsar sejrede total overlegent i dens debut fra spidsen før Best Choice GK, der startede 40 meter bagved. Siden er det blevet til placeringer, og sidst på Lunden galopperede den så midt i sidste sving med vinderchance. Da åbnede den ikke specielt hurtigt fra start og havnede i fjerde par indvendigt, men den kom ud i tredje par udvendigt med 800 meter igen. Det blev til galop, da angrebet blev sat ind i fjerde spor med 400 meter igen, og det var så absolut med vinderchance, hvor sejren nu gik til Di Caprio på 18,0a/2000 meter.

1 Django Cross ser jeg som den bedste B-hest i løbet, selvom den stadig virker noget ’tung i det’. I forrige start løb den i spidsen og sejrede sikkert i et ret billigt løb før C Black Beauty PD. Sidst sad den i fjerde par udvendigt, og afsluttede ok, hvor Colorado Laser sejrede.



V5-3, 4. løb


1 Giggs Boko er den helt naturlige førstehest i løbet, men der er et par ? til denne opgave. Dels gik den ’tom’ i et V75-løb i Århus 28. december, dels har den indersporet bag startbilen, og jeg kan ikke tænke mig, at den kan forsvare føringen derfra.


Chancevurdering

A-chancer: 1-7 B-chancer: 3 C-chancer: 5-4-6-2


1 Giggs Boko
var ude i Århus 28.12 i et de meget velbesatte V75-løb. Den åbnede da ret godt fra ydersporet bag startbilen, men havnede i dødens på staldkammeraten Raket Brodde. Giggs Boko så stadig ud til at være i sejrskampen inde i opløbet, men de sidste 100 meter var den reelt træt, og den tabte en del lænder det sidste stykke vej bag den sejrende tysker Gustavson Be 15,7. Giggs Boko er ’Århus-specialist’ og fungerer fortræffeligt på den for mange heste vanskelige bane, hvor den har vundet masser af løb, så hvis ikke det hårde løb sidst i Århus sidder i benene på hesten, så er den givet med i sejrskampen. Problemet kan så være, at den ikke kan forsvare spidsen fra start, men i det lille felt kan det jo meget nemt alligevel løse sig rent taktisk.

7 Rio Grande har nu tre løb i kroppen efter dens lange løbspause i sommer. Først gik den godt bag Stud Muffin 12,3, siden bag Cash Valley 13,9 og sidst var den igen helt ok bag Harmon Boko 13,0 – og det var efter et løb i fjerde par udvendigt med en udmærket opløbsspurt. Måske det kan blive sådan at Tyrell As tager spidsen og siden afgiver føringen til Rio Grande?, og hvis dette bliver scenariet, så kommer Giggs Boko på hårdt arbejde.

3 Tyrell As tager meget sandsynligt spidsen direkte fra start, men spørgsmålet er så, om Gordon Dahl vil køre i spidsen? Den tidligere sejrshest vandt slet ikke i 2018, men den viste god form i slutningen af sæsonen og har ingen problemer med Århus-banen. Sidst sad den i fjerde par indvendigt, men afgsluttede da bare nogenlunde på afstand af Razzmina. For tre starter siden gik den et rigtigt godt løb bag Armani S. Da sad den i vinderhullet bag Vores Wozniacki hele vejen, fik angrebsplads ind i opløbet, men kunne ikke svare vinderen, som den havde i ryg hele vejen, men den havde da flere rigtigt gode heste bag sig i mål.



V5-4, 5. løb


Tre heste gør op om dette løb: 7 Speedy Højlund, 8 Cheri De Vie og 4 Tiger Hill Diamant. De to førstnævnte er meget sikre og stabile i deres præstationer, mens Tiger Hill Diamant er meget svingende i dens præstationer.


Chancevurdering

A-chancer: 7-8-4 B-chancer: C-chancer: 6-3-5-2-1


7 Speedy Højlund
er bare en dejlig hest, som altid gør sit bedste. Den har ofte lidt aktionsproblemer, men kompenserer for dette med et herligt væddeløbshoved. Som i løbet inden er mit vindertis her en rigtig ’Århus-specialist’. Den 10-årige vallak viste fin form sidst i Ålborg bag Andre Ward 14,6 og Turbo Star, hvor den havde Vivaldi lige efter sig i mål. Da sad den i tredje par udvendigt, kom frem i ryg på vinderen i sidste sving og holdt som sædvanligt farten godt til slut. Her kan det måske rent taktisk blive vigtigt at komme til at sidde foran Cheri De Vie undervejs?, og hvis Speedy Højlund bliver kørt offensivt fra start, kan den måske tidligt overtage spidsen fra Tiger Hill Diamant?

8 Cheri De Vie kommer fra tre starter i Sverige efter den meget fine andenplads bag Confidence i Ålborg Store Pris. I de tre svenskerstarter blev den først kørt offensivt i dødens og blev da meget tidligt træk. I forrige start blev den så kørt defensivt og sad fast med alle kræfterne i behold. Sidst sad den i sjette par udvendigt undervejs, gik med i angreb i sporene gennem sidste sving og afsluttede meget fint til andenplads. Givet vinderbud.

4 Tiger Hill Diamant gav sig helt sidst i spidsen, og noget stod nok ikke helt rigtigt til med hesten den dag. Den har tidligere haft halsproblemer, men det kan også ’bare’ være en omstart i autostart samt en meget hård åbning på løbet, som satte sine spor til slut? Det er en herlig traver, som er meget svingende i dens præstationer, men den gik et rigtigt godt løb i forrige start, og det var efter et løb i dødens meget af vejen før Gentleman og Listas Manboy. Gordon Dahl bestemmer selv taktikken: spids eller vinderhullet?



V5-5, 6. løb


Uha for en svær V5-afslutning, hvorfor jeg vælger at tage alle 11 heste på V5-bonen. 9 Caja Vang er den naturlige førstehest i løbet, for hoppen har god kapacitet og trives fint i Århus, men jeg ser hende trods alt som et noget usikkert kort.


Chancevurdering

A-chancer: 9-6-8-7-4-11-10 B-chancer: 5-1-2-3 C-chancer:


9 Caja Vang
er en noget hidsig type. Sidst rystede hun lidt på hovedet kort efter start, og det hele endte i galop, så hun er bestemt ikke noget sikkert kort. I starten inden sad hun som femtehest i et lille felt, angreb ude på sidste langside og afsluttede godt bag hele vejen førende C You Again, dog helt uden chance for at gå i nærkamp med denne.

6 Casino Royal kommer tilbage til løbene efter lidt over tre måneders løbspause. I forrige start vandt den før Duka Moseby og Ducato, mens den sidst løb tredje bag Camble Flame og El Capitan – så den har været omgivet af rigtigt gode heste i dens to sidste starter. Fin hest, og hvis formen sidder der med det samme, så er den en klar vinderchance.

8 Whitney T var sidst tilbage i løbene efter en meget lang løbspause. Den 8-årige hoppe sad da i vinderhullet undervejs, gik ud til angreb ind i opløbet og afsluttede godt bag hele vejen førende No Soup For You, og det var et meget fint comeback af Whitney T. Måske yderligere forbedret med det løb i kroppen?

7 Dolce Gabbana sad sidst i tredje par indvendigt og nåede ikke at gå helt tom I mål, for angrebspladsen kom først med 100 meter igen, hvor Corleone sejrede.

4 Master Of Disaster galopperede sidst kort i starten, fik siden fjerde par udvendigt, men tabte travet på sidste langside, og det endte med galop ind i sidste sving, hvor Brezziana sejrede i et meget velbesat løb. Har ellers gået pænt i starterne inden, og her kan den måske tage føringen, hvor den sikkert vil trives ekstra godt?

11 Color Blind gik et rigtigt godt løb sidst i dødens på Betula Derm hele vejen, hvor den kun var meget kort slået, hvor T Bird Malou sejrede. Nu sidder træneren Søren Johansson i sulkyen i stedet for Rene Kjær, og det er jo ingen fordel, ligesom startspor 12 heller ikke er det, men hesten er givet god nok til at kæmpe helt fremme.

10Alain Scott er meget svær at vurdere. Efter salg har den startet to gange i Norge i august/september, og nu er den så endt i Danmark, hvor den starter efter fire måneders løbspause. I de to starter i Norge galopperede den første gang vildt i starten. I anden start blev den taget meget roligt fra start, men galopperede alligevel kort efter den. Den gik siden et ok løb, selvom den virkede noget uinspireret hele vejen. Den 6-årige vallak har en fin statistik med hidtil fire sejre i 15 starter.