Travløb

1 FØRSTE LINJE

Hestens samlede resultat i indeværende og forudgående år (i dette tilfælde 2017 og 2016). Antal starter, første-, anden-, tredjepladser, bedste km-tid og indkørt præmiesum i den pågældende sæson. Tallene yderst til højre markerer hestens totale karriereresultat.

2 HESTENS NAVN

Ved udenlandske heste angives landet i parantes efter hestens navn: (S) = Sverige, (N) = Norge, (US) = USA, (F) = Frankrig, (SF) = Finland, (DE) = Tyskland, (NL) = Holland.

3 DISTANCEANGIVELSE

Første hest, der starter fra en bestemt distance (i dette tilfælde 1800 m) indeholder denne oplysning. Løbets grunddistance er derfor altid anført ved hesten med startnummer 1, mens evt. tillæg ved snorestart er anført ved den første hest med et bestemt tillæg. Tillæg er desuden i programmet fremhævet ved hjælp af en tykkere streg over den første tillægshest: Er distanceforskellen mellem hestene mere end 20 m, benyttes en ekstra tyk streg. Hestenes distancer er beregnet efter grundpræmiesummen på anmeldelsesdagen (Hestens samlede karriereindtjening). Grundpræmiesummen står yderst til højre i samme linie som hestens navn. Ved autostart starter alle heste fra samme distance. At et løb afvikles med autostart, vises ved hjælp af

4 HESTENS REKORD

Hestens rekord i snorestart, rekord i autostart og grundpræmiesum (= indtjente kr. i alt). Bogstaver ved rekorden angiver:
k = rekord sat over kort distance (1600-1999 meter)
m = rekord sat over mellemdistance (2000-2499 meter)
l = rekord sat over lang distance (2500 meter eller mere)
* = rekord sat som vinder

5 TOTALISATORNR.

Det store 1-tal yderst til venstre markerer hestens totalisator-nummer.
Under hestens navn markerer:
1. linie: hestens alder, farve, køn (h = hingst, v = vallak, hp = hoppe) og faderens navn.
2. linie: markerer hestens mor/morfader).
3. linie: Hestens opdrætter
4. linie: markerer hestens ejer.
5. linie: markerer farven på kuskens køredragt.

6 HESTENS FEM SENESTE STARTER

Fra venstre: Kusk, bane, dato, løb, startplads, distance, placering, km-tid (evt. d g markerer, at hesten er blevet diskvalificeret for galop, g markerer at hesten undervejs har haft galop. Yderst til højre eventuelle odds samt løbets førstepræmie.
Et a markerer, at løbet har været med autostart. Et k markerer, at hesten har været i prøveløb. Et gk markerer, at hestsen er blevet godkendt i prøveløb. Et m markerer, at hesten har været i montéløb. Et km markerer, at hesten har været i montéprøveløb.

7 KUSK OG TRÆNER
Navnet angivet med fed skrift er kusken i løbet. Er der angivet yderligere et navn, er dette hestens træner. I forbindelse med træners navn betyder (a) amatør.

8 SPILEKSPERTENS VURDERING AF HESTEN

9 CHANCEVURDERING

Eksperttipperens subjektive vurdering af den enkelte hests chance. Pilene er inddelt efter tre niveauer og afspejler henholdsvis en høj, moderat og lav chance. Vær opmærksom på, at pilene er vejledende og at alle heste reelt har chance i væddeløb.

A LØBSNUMMER & LØBSFARVE

Her ses løbsnummeret og starttidspunkt. Når du gør dine indskud, skal du oplyse løbets nummer. Løbsnummeret i programmet har samme farve som hestenes nummerskilte i dette løb. Hvis du spotter en hest under opvarmning, kan du ud fra farven se, hvilket løb den deltager i. Ved hjælp af startnummeret på hestens skilt kan du finde frem til hesten i løbsprogrammet, så du kan spille på den i totalisatoren.

B SPILFORMER

Til højre for løbsnummeret vises hvilke spil, der er aktuelle i det pågældende løb. Øverst ses ikoner, som indikerer løbets stregspil, som er en spilform, der rækker over flere løb. Ikonet viser både hvilket stregspil og hvilken afdeling, der er i gang i det pågældende løb. I teksten under ikonerne skrives hvilke spil, du kan spille i dette enkelte løb. I eksemplet kan du spille Vinder, Plads, Tvilling og Trio. Lær mere om spilformer på heste - Klik her for spilleguide (videosite og oversigt)

C STARTMETODE/LØBSTYPE

Til venstre for propositionerne vises et ikon ved hhv. startmetoden autostart samt løbstyperne monté og galopløb. I løb uden et løbstype-ikon er der typisk tale om startmetode voltestart.

D PROPOSITIONER

Propositionerne viser løbets præmiesum, startmetode samt distance.

Galopløb

Under udarbejdelse. Tilgængeligt ved sæsonstart på galopløb 2019.

Læs mere om de forskellige løbstyper ved at klikke herunder.

Hestesport for nybegyndere